14
Januar
2026
|
08:06
Europe/Amsterdam

Fuldelektrisk BMW M Neue Klasse med innovativ teknologi

resumé

BMW M introducerer i 2027 den fuldelektriske BMW M Neue Klasse, som bringer mærkets DNA og mottoet ”Født på racerbanen. Skabt til gaden” til live med en fuldelektrisk drivlinje.

Født på racerbanen. Skabt til gaden. Kernen i et passioneret fællesskab
”Modellerne i BMW M Neue Klasse vil sætte en ny standard i segmentet for højtydende biler,” siger Franciscus van Meel, chef for BMW M GmbH. ”Med den nye teknologi i Neue Klasses modulære system løfter vi BMW M køreoplevelsen til et nyt niveau og vil inspirere vores kunder med en fremragende køredynamik til racerbanen - samtidig med at den fungerer perfekt til dagligt brug”.

Næste generation af BMW M
BMW M Neue Klasse er udviklet fra bunden. Kernen i den nye arkitektur er BMW M eDrive, som er baseret på BMW Gen6-teknologien i Neue Klasse.

Systemet består af fire elektriske motorer - én til hvert hjul - og kombinerer alle fordelene ved baghjulstræk og firehjulstræk. Desuden kan forakslen kobles helt fra. Det samlede system tillader styring individuelt for hvert enkelt hjul for optimalt vejgreb.

BMW M Dynamic Performance Control muliggør maksimal energigenvinding og optimal trækkraft samt en mere direkte respons. Dette sikrer forbedret effektivitet og øget rækkevidde, for eksempel ved længere motorvejskørsler.

Forskellige foruddefinerede køreindstillinger og et eksklusivt lydbillede sikrer den maksimale BMW M køreoplevelse.

Højspændingsbatteri til toppræstation
Batteriet på over 100 kWh er designet til både bane og vej med optimeret cellekemi, køling og energistyring, hvilket muliggør højere præstation og hurtigere opladning via 800-volts teknologi. Batteriet fungerer desuden som en strukturel komponent, der øger karrosseriets stivhed og forbedrer køredynamikken.

Køreoplevelsen understøttes af Neue Klasses enkle, fremtidssikrede styrings- og elektroniksystemer. Fire højtydende computere, kaldet ”Superbrains”, håndterer køredynamik, automatiseret kørsel, infotainment og komfortfunktioner. Dette sikrer lynhurtig dataudveksling og softwareopdateringer.

BMW M Neue Klasse vil videreføre det autentiske DNA og den unikke køreoplevelse fra BMW M – også ind i den elektriske fremtid.